tomatplanter-i-drivhus_Mad-og-Have

Tomater i drivhuset

Efter to måneder i vindueskarmene indenfor, blev det endelig dagen, hvor de små tomatplanter skulle flytte i drivhuset. Egenligt var det en uge eller to for tidligt, da de i store bakker blev båret ud i drivhuset for 9 dage siden, men vi skulle have overnattende gæster, så tomatplanterne måtte vige pladsen. Fint nok med klimatisering og tilvænning til de nye forhold som plejer at vare en uges tid, hvor jeg bærer planter ind og ud af drivhus og stuehus, men denne gang gik det stærkt – jeg glemte dem simpelthen i drivhuset den første nat, og derefter flyttede de aldrig tilbage i huset.

Måske betyder det en forsinket blomstring, et ringere udbytte eller mindre tomater men da jeg ikke har noget at sammenligne med, betyder det ikke så meget. Jeg er kun taknemmelig for, planterne umiddelbart ikke har taget skade og ser ud til at trives. I ni dage har de nydt varmen i drivhuset, mens de har stået i skygge af havebordet. På den måde har de vænnet sig til varme men ikke fået solskoldning.

I weekenden blev de små tomatplanter så endelig sat i plantesække. Plantesækkene havde jeg sat i brændeskuret, så de kunne varme en smule op, så de små tomatrødder ikke fik chokket af at blive plantet ud i kold jord. Planterne havde jeg ligeledes gennemvandet dagen før, så det ikke var nødvendigt med koldt vand fra hanen i kapilærkasserne. Den sammenpressede jordsøjle i kapilærkasserne, der med tiden fragter vand op til planten, skal gennemvandes grundigt, inden planten sættes, for at få gang i hævert-effekten. Dette brugte jeg kold vand til, da min regnvandsbeholder ikke var sat op endnu, men for eftertiden bliver tomatplanterne kun vandet med regnvand. Det sikrer en højere vandtemperatur til planterne og sparer på vandet – to fluer med et smæk!

Planterne var blevet lidt ranglede, men tomater har den fantastiske egenskab, at de kan slå rødder fra hele stænglen. De blev derfor bare sat lidt dybere i kapilærkasserne. En fordel ved dette kan også være, at planterne sætter de første klaser tæt på jorden i stedet for at bruge den første halve meter på bar stængel. I drivhuse, hvor højden er begrænset, gælder det om at få mest muligt ud af planterne.

Fra nu af gælder det om at holde tomatplanterne glade. Det gøres ved at holde temperaturen forholdsvis jævn. Nattemperaturen skal helst ikke under 16 grader. I så fald kan det være nødvendigt at dække planterne for natten. Dagtemperaturen må dog helst ikke komme over 25 grader. Det klares bedst ved udluftning og gerne et skyggegardin. Generelt har tomater det bedst, når de ikke står i direkte sol. Det håndterer chili, agurker, auberginer m.m. meget bedre, så sæt dem mod syd og tomatplanterne længst mod nord. Solen kan dog også dæmpes ved hjælp af gardin eller skyggepasta, der males direkte på ruderne. Solskoldede tomater er for resten nemme at genkende. De får et grønt område omkring stilken og kaldes grønnakkede tomater. Det kan kun undgås ved at sætte planterne i skygge. Er skaden først sket, kan der ikke ændres på det.

Det vigtigste er dog vand og gødning uden afbrydelse. Der er efterhånden adskillige flydende gødninger på markedet, også gødning godkendt til økologisk brug. Jeg har tidligere forsøgt mig med brændnældevand og fortyndet hønsemøgsvand, men det var svært at beregne mængden. Enten var planterne overgødede og stod med sammenkrøllede blade, eller også var de for lidt gødede. Jeg bruger derfor flydende gødning, som jeg blander i en ti-liters vandkande. En lidt omstændig metode, men på den måde har jeg altid styr på gødningsmængden. De små planter får dog ikke gødning de næste par uger. Lige nu skal de bare vænne sig til deres nye hjem og slå rødder.

Selv om der er flere måneder til de første tomater, bringer de små planter allerede glæde. Den helt specielle lugt, kun hjemmedyrkede tomater har, bringer lovning om solmodne tomater i alle farver.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar