I efteråret 2015 var jeg så heldig at have besøg af Janne fra Jannes Have. Vi deler passionen for at dyrke selv, og hun har en rigtig stor køkkenhave med højbede, drivhus, pavillon m.m.
Hendes fokus er, ligesom mit, at dyrke flest mulige grøntsager selv. At følge årstidens gang og videregive sin erfaring fra haven, så andre kan få glæde af både succeser og fejltagelser.
Janne lavede i 2015 en serie TV-programmer til TV2 Nord med fokus på haveglæde, gode tips og ideer. Jeg var så heldig, Janne kontaktede mig for at høre, om jeg ville fremvise min have. Det ville jeg gerne, og jeg var stolt over at blive spurgt.
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor jeg fik lov at fortælle om min passion for køkkenhaven, drømme for fremtiden samt fortælle om mine højbede og udvalgte grøntsager. Hele udsendelsen kan ses ved at klikke på fotoet eller via dette link, Jannes Have 9:10.
Optagelsen fra min have starter ca. 12:05. Før det er der gode råd fra Janne vedrørende vinteropbevaring af grøntsager.