Drivhus – en vigtig del af haven

I drivhuset starter og slutter havesæsonen, så simpelt kan det siges. Den første kop te i drivhuset indtages som regel i februar med en dyne puttet godt omkring og den sidste i oktober eller november, inden drivhuset lukkes ned for vinteren.

Jeg starter typisk plantesæsonen sidst i maj, hvor de første tomater, basilikum og chili sættes ud, så indtil da bruges drivhuset til at nyde forårssolen i en liggestol med et par tæpper.

morgenhygge i drivhuset i juni

Egentligt var det slet ikke meningen, drivhuset skulle være så stort, som det er – knap 19 m2. Min mands kriterie inden køb var dog, at jeg skulle købe det min. 4 m2 større end planlagt, så han havde nogle kvadratmeter til et bord og to stole. En rigtig god beslutning!

Godt nok er det alt for varmt at sidde derude i juli og august, men det er vidunderligt at spise aftensmad derude resten af tiden. Vi har præsenteret at holde påskemiddag for familien i drivhuset i april, og da vi kan få havebordet derind, kan vi uden problemer sidde 10-12 mennesker.

Forårets komme fejres altid med, vi spiser hele rødspætter med persillesovs og kartofler i drivhuset. Noget vi allerede gjorde, da vi boede i lejlighed. Det er dog noget skønnere at sidde forholdsvis lunt i drivhuset og nyde maden, end på en frossen altan midt i marts måned.

tomater

Tomater, tomater, tomater

Grunden til jeg har et drivhus skyldes først og fremmest, at jeg elsker tomater. Ja, nærmest er jeg besat af tomater og kan uden problemer spise dem morgen, middag og aften. Farverige, solmodne tomater i forskellige størrelser: Små te-ske tomater på størrelse med en fingerspids, cherrytomater, blommetomater, almindelige tomater og bøftomater.

Selvfølgelig dyrker jeg andre afgrøder: Agurk, peber, aubergine, chili, vandmelon, honningmelon, basilikum, mynte, dild og karse, men det er altid tomaterne, der får 75% af al pladsen.

Blomster har også altid en plads i drivhuset, f.eks. tagetes eller morgenfruer, der både lokker nyttedyr til, men som også er spiselige og smukke i maden.

Der er ingen facitliste til, hvordan man skal indrette sit drivhus. Lyt på andres erfaringer, læs bøger om emnet eller gør dine egne erfaringer. Nedenstående er mine erfaringer med drivhus – både gode og mindre gode.

Valg af drivhus

Allerede for 15 år siden forelskede jeg mig i et grønt drivhus. Det med at farven faldt flot ind i haven i stedet for at stå skinnende og metallisk, tiltalte mig meget. Dengang var udvalget ikke så stort som i dag, og jeg undersøgte flere muligheder. Blandt andet muligheden for at købe et konventionelt drivhus og så få det lakeret hos en autolakerer.

drivhus

Jeg havde nogle helt specifikke krav til drivhuset. Det skulle være tilpas stort, være ganske solidt, have tilpas tykt glas, flere vinduer i taget og gerne en stor sidehøjde. Min mands krav gik også på stabilitet og styrke, men også hvordan det blev forankret til jorden. Det var ikke nemt at finde et drivhus, der kombinerede alle ønsker.

Dengang boede vi stadig i lejlighed, så det gjorde ingen forskel, hvor længe vi skulle lede, og jeg søgte på drivhuse i England, Tyskland og Holland. Efter lang tid fandt jeg drømmedrivhuset hos Pavillon Danmark i Middelfart.

Deres Helios drivhuse har markedets kraftigste profiler, fås i et utal af størrelser, 4 mm glas i flere varianter, har tagrender og nedløbsrør, en tagrendehøjde på enten 181 eller 201 cm og en pulverlakering i alle farver. Man kan desuden tilkøbe plantekasser, vandingssystem, skyggegardiner, større dør osv. Drivhuse fra Pavillon Danmark er ganske vist ikke billige, men med flere storme og orkaner har de kraftige profiler fået vist sit værd, 7-9-13.

En af vores naboer, der arbejder som rådgivende ingeniør indenfor forsikringsskader, var så imponeret over styrke og opbygning, han købte et magen til.

Dermed siger jeg ikke, at alle andre drivhuse ikke er gode. Det vigtigste er, at finde det drivhus, der passer til ens eget behov, uanset om det drejer sig om farve, højde, størrelse, økonomi eller andet.

Husk at anmelde opsætning af dit drivhus til kommunen, hvis det er større end 10 m2. Det er som regel en formssag, og den er afklaret inden to uger. Kommunerne har lidt forskellige regler, så undersøg det, inden du køber stort ind.

Valg af placering

På grund af vores grunds placering med åbne marker omkring, var der ingen tvivl om, drivhuset skulle være så robust som muligt, både stel og glas, men placeringen var lige så vigtig.

Vores hus ligger stik øst/vest, og jeg ville have drivhuset til at stå på nordsiden af huset. Heldigvis står vores brændeskur parallelt med huset, så ved at sætte drivhuset i forlængelse af brændeskuret ligger drivhuset lidt i læ for de værste storme fra vest. Vi har efter opsætning af drivhuset sat et lille læhegn op, ca. 2 meter højt og 2,5 meter bredt, vinkelret på brændeskuret. Hegnet er solidt men ikke helt tæt, og lader derfor vinden passere. Det bryder vinden nok til, drivhuset ikke bliver ramt på fuld kraft, når vinden går mere i sydvest.

Da drivhuset blev sat, var vores bøgehæk kun ca. en meter. Den er nu heldigvis vokset til ca. 180 cm. og bryder vinden mod nord og øst. Det hjælper en smule på stressfaktoren, at vinden bliver brudt en smule, når det blæser, men når de store storme er over Danmark, er det med hjertet helt oppe i halsen, jeg kigger ud af vinduerne hver halve time for at se, om drivhuset stadig står på sin plads.

At drivhuset står øst/vest, betyder solen selvfølgelig er meget stærk mod syd og lidt svagere mod nord. Det passer dog perfekt til planterne. Chili, peber og aubergine elsker stærk sol, hvorimod tomater gerne står lidt mere i skygge. Krydderurter har med deres spinkle blade og små rodnet næsten altid brug for skygge, og jeg bruger der altid skyggegardin i de måneder, hvor solen er stærkest, så planterne ikke brænder helt af.

Basilikum vokser helt fantastisk i drivhuset. De skal dog stå i skygge og helst i en kapilærkasse, så de kan trække vand nedefra. Man får de flotteste planter med kæmpestore blade, se eventuelt fotoslideren øverst på siden. Her kan man se et billede af basilikumbladene fra sidste sommer.

Jord eller plantekasser

Inden drivhuset sættes, er det vigtigt at tage stilling til, om man vil dyrke planterne direkte i havejorden eller i plantekasser. Vil man gerne have en vin i drivhuset, har den brug for at blive sat direkte i jorden, så den får et ordentligt rodnet. Det er dog ikke ensbetydende med, der skal være bar jord i hele drivhuset. Et par fliser kan være fjernet, der hvor vinen skal stå, eller vinen kan være plantet, så roden står udenfor drivhuset, men stammen og årsskud vokser indenfor.

Man kan sagtens dyrke sine drivhusplanter direkte i jorden, men som jeg ser det, har kapilærkasser mange flere fordele. Her er et par eksempler på, hvorfor jeg valgte fliser som bund i drivhuset i stedet for jord.

  • Jeg kunne lægge fliser i hele drivhuset og derved skifte opstilling, som jeg har lyst. Jeg kan lave to eller tre rækker med kasser eller sætte nogle på tværs. Det gør det også muligt at bruge rummet som udestue med flisebund, hvis jeg en dag ikke orker at dyrke noget mere.
  • Jeg køber plantesække med jord. Det er selvfølgelig dyrere end at bruge den jord, jeg allerede har i haven, men jeg slipper for ukrudt og ikke mindst at skulle bearbejde jorden. De fleste drivhusplanter er ret krævende med gødning, så havejord kræver meget bearbejdning og nogle gange udskiftning for at kunne være optimal.
  • Jeg skal ikke spekulere så meget på vanding. Kapilærkasserne kan indeholde ca. 50 liter. Det betyder, planterne sagtens kan passe sig selv flere dage ad gangen.

Basilikum med kæmpeblade

Gødning

De fleste drivhusplanter er meget grådige og kræver store mængder gødning for at give et godt udbytte. Jeg har prøvet at lave min egen gødning via brændenældevand og hønsegødning, men det var svært at styre koncentrationen, og enten blev tomatplanterne helt lyse og spinkle af for lidt gødning eller helt sammenkrøllede og mørke af for meget. Selv om jeg opgav i løbet af ca. en måned og begyndte på konventionel gødning, var skaden sket, og udbyttet var meget lavere end normalt.

De sidste par år har jeg brugt flydende, økologisk gødning fra Pindstrup. Det er nemt at dossere, og jeg har haft gode resultater. Selv om det nemmeste ville være at stikke vandslangen ned i kapilærkasserne og så tilsætte gødning på slump bagefter, bruger jeg altid vandkanden som målebæger. Jeg dosserer simpelthen 1-2 skruelågs gødning i 10 liter vand i vandkanden og hælder det bagefter i kapilærkassen. Det tager noget tid på denne måde, men jeg ved lige præcis, hvor meget gødning, planterne har fået, og jeg har ikke haft nogle gødningsulykker siden.

De nyeste indlæg fra haven

Nem dyrkning af citrongræs

Citrongræs er en uundværlig del af ingredienslisten, hvis man elsker mad fra Asien. Dens friske...

Læs mere

Spiser høns dræbersnegle?

Søger man gode råd på nettet til at komme af med dræbersnegle, mangler der ikke...

Læs mere

Genbrug selvspirende frø

Når foråret kommer, står mange af os klar med kriller i fingrene og store mængder af...

Læs mere

Beskæring af brombær

Alle, der har brombær i haven, er bekendte med det vildnis en enkelt brombærbusk kan...

Læs mere