Sædskifte

Sædskifte holder køkkenhaven sund

Sædskifte ses overalt i landet, nemlig på markerne. Landmændene ved, at en mark med den samme afgrøde to eller flere år i træk vil give et lavere udbytte, og derfor tilsås markerne altid med forskellige afgrøder hvert år. Det kan være raps, hvede, byg, havre, rug, grøngødning osv.

Sædskifte kan være med til, at skadedyr og plantesygdomme minimeres, men kun hvis vekseldriften følges nøje, og der skal derfor helst gå minimum 4 år, før en plantefamilie dyrkes på samme jordstykke igen.

Samme princip gør sig gældende i køkkenhaven. Står f.eks. kål og gulerødder i samme bed år efter år, forøges risikoen for kålbrok og angreb af gulerodsfluen. Et sædskifte er derimod med at minimere risikoen for skadedyr og plantesygdomme.

Hold styr på dit sædskifte

Et sædskifte kræver dog lidt arbejde. Det vigtigste er først og fremmest at finde ud af, hvilke planter der hører til hvilke familier, så man sikrer sig, planter fra samme familie ikke står i samme bed flere år i træk. Dernæst er det vigtigt at registrere planternes placering fra år til år, så der er styr på rækkefølgen.

Start med at opdele frøene i plantefamilier. Har man først gjort det en gang, lærer man hurtigt de vigtigste plantefamilier at kende. Jeg opbevarer som regel de tomme frøposer i plastikposer opdelt efter plantefamilier. Så er det nemt for mig at se næste år, hvilke frø der hører til hvor.
Opdelingen giver også et overblik over, hvor mange frø der er i hver familie, og hvor meget de vil fylde i haven. Måske er der rigtigt mange frø i skærmblomst-familien (gulerødder, pastinakker, persillerødder m.m.) men ingen i korsblomst-familien (kål, radiser, rucola m.m.), og så er der basis for at justere med frø fra andre familier.

Som tidligere nævnt skal planter af samme familie helst ikke stå i samme bed oftere end hver fjerde år. Det betyder, man som minimum skal have en fireårig vekseldrift, altså fire bede eller jordstykker der indeholder hver sin plantefamilie, og som skifter familie hvert år. Reelt har man dog brug for fem bede, da der vil være planter, der ikke indgår i rotationen, f.eks. jordbær, asparges og rabarber.

Man behøver ikke tænke så meget på, om man har lige præcis fire bede eller ej. Det vigtigste er, man har styr på planternes placering de forrige år.

Nu man taler om fireårig vekseldrift, kan man tænke, det er nemt, fordi der sikkert kun er fire plantefamilier. Det er der ikke. Der er mange flere, men det bliver den kun nemmere af. For som i naturen, der elsker mangfoldighed og mange forskelligartede planter på et lille område, elsker køkkenhaven det også. Har man f.eks. et bed med pastinakker, selleri og gulerødder (skærmblomst-familien), der alle er lang tid om at vokse sig store, kan man med fordel sætte forskellige salater (kurvblomst-familien) imellem rækkerne. De to plantefamilier vil ikke konkurrere om andet end plads, men da salaterne er spist lang tid inden, de langsomt voksende afgrøder er færdige, giver det ingen problemer – tværtimod. Blandingen af de forskellige kulturer giver nemlig variation i bl.a. dyreliv og styrker sundheden i bedene. Bland derfor gerne flere plantefamilier i samme bed – eller endnu bedre, bland med spiselige blomster som f.eks. morgenfrue, tagetes, blomsterkarse og hjulkrone. Det er med til at styrke den naturlige skadedyrsbekæmpelse samtidigt med, det ser smukt ud.

Rækkefølge af sædskifte

De forskellige plantefamilier har forskellige behov i forhold til næring. Kål (korsblomst-familien) kræver store mængder af kvælstof, modsat nogle af de andre familier. Ærteblomst-familien (bønner, ærter, kløver m.m.) har dog den egenskab, de optager kvælstof fra luften og gemmer det i små knolde på rødderne. Sættes korsblomst-familien derfor i et bed, hvor der sidste år har været ærteblomst-familie, og deres rødder er blevet fræset/gravet ned i jorden, får kål-planterne et rigtigt godt tilskud af det kvælstof, de behøver.

En god rækkefølge kan være:
1. år – Ærteblomst-familie (bed 1), Korsblomst-familie (bed 2), Græskar- og løgfamilie (bed 3), Skærmblomst- og natskygge-familie (bed 4)
2. år – Korsblomst-familie (bed 1), Græskar- og løgfamilie (bed 2), Skærmblomst- og natskygge-familie (bed 3), Ærteblomst-familie (bed 4)
3. år – Græskar- og løgfamilie (bed 1), Skærmblomst- og natskygge-familie (bed 2), Ærteblomst-familie (bed 3), Korsblomst-familie (bed 4)
4. år – Skærmblomst- og natskygge-familie (bed 1), Ærteblomst-familie (bed 2), Korsblomst-familie (bed 3), Græskar- og løgfamilie (bed 4)

På den måde roterer afgrøderne mellem de fire bede. Husk, der sagtens kan være flere bede, men sørg for at holde styr på plantefamilierne. Når det så er sagt, så behøver man ikke være panisk ræd, hvis man har glemt en rækkefølge eller har sat den samme plantefamilie i to bede. Så længe man har en god blandingskultur og bruger lidt sund fornuft, skal der nok komme fine afgrøder alligevel. Det fantastiske ved naturen er jo, den nok skal komme frem med et produkt uanset hvad.

Plantefamilier

En lille oversigt over de plantefamilier, der oftest indgår i køkkenhaven. Der findes enkelte flere familier, men de indgår sjældent i en almindelig køkkenhave. Jeg vil derfor ikke nævne dem her.

Korsblomst-familien: Blomkål, grønkål, hvidkål, rødkål, rosenkål, kinakål, broccoli, kålrabi, kålroe, majroe, knudekål, radiser, strandkål, karse og rucola.

Ærteblomst-familien: Ærter, sojabønner, bønner, kløver, vikke, hestebønner og jordnødder.

Skærmblomst-familien: Gulerødder, pastinakker, knoldselleri, bladselleri, persillerødder, persille, fennikel, dild og kørvel.

Natskygge-familien: Kartofler, tomater, chiliplanter og aubergine.

Græskar-familien: Græskar, meloner, agurker, squash og courgetter.

Kurvblomst-familien: Alle former for hovedsalater og pluksalater, endivier, jordskokker, skorzoner og artiskokker

Løg-familien: Løg, porrer, forårsløg, purløg og hvidløg.

Amaranth-familien: Rødbeder, spinat samt sølv- og bladbede.

Græsfamilien: Majs

Trackbacks/Pingbacks

  1. Gør dine frø klar - Lav spiretest på frø til køkkenhaven - 14. februar 2016

    […] sortere dem i familier, se topfoto. Familieopdelingen bruges især, når man dyrker grøntsager i sædskifte, men er også praktisk til at give et overblik over, hvor mange grøntsager man får af f.eks. […]

Skriv et svar