Trækasser er praktiske til opbevaring og meget smukke, men skal man købe dem, når man ikke langt for pengene. De er hundedyre og ofte så pæne, man ikke nænner at bruge dem til grøntsager og frugter. Løsningen er at lave dem selv.
Min fingernemme mand har for nyligt lavet en hel stak trækasser til mig at gamle paller. Paller der alligevel skulle deles og bruges til optændingsbrænde. Der er stor forskel på paller, og nogle er så kraftige, de ikke er egnede. Trækasserne bliver simpelthen for tunge. Vi var dog så heldige, at de paller, vi fik leveret brænde på i sommer, var tilpas spinkle.
Trækasser i flere forskellige højder.
Jeg fik lavet trækasser i to størrelser, men reelt kan man jo lave alle de størrelser, man har lyst til – bare man tager højde for vægten.
Princippet er ret enkelt. Man bestemmer sig for bredde og længde og det antal af brædder, der afgør højden. To eller tre brædder i højden er umiddelbart mere end rigeligt til almindelige gøremål. Planlæg bredden ud fra antallet af brædder i bunden. De kommer nemlig til at angive bredden på endestykkerne. Husk at beregne godt med luft mellem brædderne, så der er cirkulation i kasserne.
Trækasser er praktiske til opbevaring af efterårets æbler. Sørg for kasserne står frostfrit, og at æblerne ikke rør hinanden.
En kasse, med to brædder i højden, består af 18 brædder. De første 6 ens brædder fordeles med fire til endestykkerne og to til bunden. De stabiliserer kassen og sørger for, kasserne kan stables. I bunden bruges tre eller fire brædder alt efter ønsket bredde på kassen, og endelig bruges der i alt fire brædder på siderne. De sidste fire brædder er egentlig kun fire stumper træ. De placeres indvendigt i kassen og er med til at stabilisere den.
Små træstykker i hjørnerne stabiliserer kassen.
Har man en kapsav, tager det ingen tid at save nok brædder til en trækasse, men selv med en fukssvans er det en overkommelig opgave. Vi brugte sømpistol, da det var hurtigst, men almindelige søm er lige så gode.
Vigtigt! Husk at alle sidestykker skal slås på siden af bundstykkerne. Det er ikke bundstykkerne, der skal slås på sidestykkerne. Forskellen er nemlig, at på førstnævnte metode bærer sømmene bundens vægt med pres fra siden. Gør man det omvendt, har sømmene samme retning som det indhold, der lægges i kasserne, og når vægten bliver høj nok, forsvinder bunden ud af kassen.
Husk at sømmene skal slås ind fra siden og ind i bunden, ikke omvendt. Ellers går bunden ud af kassen ved høj vægt.
Ingen kommentarer endnu.