Rødbedegravad laks – mørkerød og laksefarvet på en gang. En velsmagende og smuk ret.
Retten er, på trods af det komplekse ydre, nem at lave til mange gæster, da tiden bruges på forberedelse 4 dage før servering. På selve dagen skal man kun skære laksen i skiver og anrette den.
Det kan skræmme nogle at grave sin egen fisk, men hvis fisken er helt frisk, man ikke varierer forholdet mellem salt og sukker for meget, og fisken står i køleskabet under gravning, kan det ikke gå galt. Det er dog yderst vigtigt, at dilden vaskes meget grundigt.
Server laksen med rævesovs eller en dressing lavet på creme fraiche, salt, peber og peberrod. Sidstnævnte giver en god, lidt stærk konstrast til den fede fisk.
Klik på pilene i billedets øverste højre hjørne for at se flere billeder af processen. (Pilene kommer frem, når musen køres over billedet)
Rate this recipe
1 People Rated This Recipe
Average Rating
No comments yet.