I og for sig er der ikke grund til forundring over et pillet æg, men når det sælges kogt og pillet i en lille indpakning i supermarkederne, må jeg undre mig.
I dag var jeg en tur i Kvickly, og hvad fandt jeg i en køledisk: To skrabeæg i en lille sort plastikemballage med klar plastik på toppen.
Hvem pokker køber forkogte æg til en krone stykket? (De var på tilbud, da sidste salgsdato nærmede sig)
Det bedste ved et nykogt æg er for mig, det er en smule lunt og eftergivende, når det spises – ikke køleskabskoldt og hårdt.
Efter at have undret mig hele vejen gennem mejeri-, kød- og frostprodukterne, nåede jeg til fiskeprodukterne. Ikke de ferske, men kølediskene med røget laks, kaviar, rejer osv. Og hvad møder mit øje her? Makrel i skiver!
Da jeg var barn i 70’erne og 80’erne, var makrel ofte på menuen. Enten som rød makrel i dåse eller som hel fersk fisk. Senere kom “luksusversionen” med rød makrel og mayonnaise, gerne i blandingsforholdet 1:3, men i 2010’erne er det åbenbart makrel i skiver, vi skal spise.
Til jer der ikke ved, hvad makrel i skiver er, skal jeg prøve at forklare. Forestil jer en orangebrun pølse med en diameter på 5-6 cm skåret i tynde skiver. Pølsen er helt ensartet og uden tekstur. Intet bid overhovedet. Gu’ ve’ om den smager af makrel?
Jeg kan huske, jeg som barn ikke helt troede på, makrel i tomat faktisk var makrel. Jeg havde svært ved at forene den røde fisk med en almindelig tilberedt fisk, som vi ganske ofte fik. Hvordan skal børn i dag lære, at de orange skiver, de har i madpakken, reelt er en sølvfarvet fisk med lysebrunt kød, der svømmer rundt i havene? Ja, jeg undrer mig stadig.
Jeg skal slutte af med at sige, jeg rent faktisk endte med at købe makrel.
Ikke i skiver, ikke i dåse, men en hel røget makrel, der skal laves til makrelsalat senere med masser af krydderurter, løg, salt, peber og græsk yoghurt og i blandingsforholdet 10:1.
No comments yet.