Mellemøst inspireret salat med blomkål på to måder, stegte auberginetern, ristede mandler, granatæblekerner og frisk mynte. En anderledes og smuk salat, der passer godt til især lam og kylling.
Blomkålspureen er smagt til med citron, olivenolie og spidskommen og minder derfor lidt om hummus. Blomkålssmagen bliver dog yderligere understreget ved de små stykker ristede blomkålsbuketter, der også giver tekstur og fylde til salaten.
Aubergineternene kan tilsættes hvidløg og tørret chili, hvis man ønsker en kraftigere smag, men vær forsigtig med chilimængden så den ikke overdøver den fine blomkålssmag.
Brug eventuelt frisk koriander i stedet for mynte.
Rate this recipe
1 People Rated This Recipe
Average Rating
No comments yet.