Rabarbersaft – læskende og perfekt til en sommerdag. Meget bedre end købesaft og sodavand, og så får man brugt noget af den rabarber, man ofte har meget store mængder af.
Det tager et døgn at lave saften og kræver minimalt af arbejde. Denne opskrift giver ca. 7 liter saft og kræver en rigtig stor gryde, men ellers kan man bare halvere opskriften.
Som med hyldeblomstsaft er holdbarheden ikke uendelig, så nyd den mens sommeren er her, eller frys den ned i isterningebakker, så der altid er til et glas saft.
Rabarbersaften skal fortyndes inden brug.
Flere fotos af processen kan ses, hvis du bruger pilene i højre hjørne af foto.
Sommer på flaske!!! Intet mindre. ❤️ Jeg laver også “isterninger” af saften fx til et glas Asti på terrassen en varm sommeraften.
Kære Trine
Det var en god idé! Har straks lavet nogle isterninger. Glæder mig allerede til at nyde et glas i sommervarmen 🙂