Mexikansk krydderiblanding

Selv om det er nemt at købe de færdigblandede tex mex krydderier, så er det nu ikke særligt svært at lave sin egen blanding.

Laver man kun mexikansk mad en sjælden gang i mellem, er der ikke noget at spare i forhold til de blandingskrydderier, man køber i supermarkederne, men spiser man det mere end en gang om måneden og har en god grønthandler, der også handler med tørrede krydderier og krydderurter, er der penge at spare. Det bedste er dog, man får en krydderiblanding, hvor man kender alle ingredienserne.

Her er brugt tørret oregano, spidskommen, salt, peber og chili. Krydderierne på fotoet svarer ikke til den reelle mængde, der skal bruges, så pas på med chilien. Der er ikke angivet, noget mål for hvor meget chili, der skal bruges i opskriften, da det afhænger af, hvilken chili man bruger. Så prøv dig frem.

Selv om man godt kan lave krydderiblandingen i en morter, vil jeg anbefale en elektrisk kaffekværn. Jeg købte min til 149 kr. i et supermarked, og den virker upåklageligt.

Mængden passer til ca. 500 g kød, men spises der meget mexikansk, så lav en større portion. Dog ikke urealistisk meget, da krydderierne smag falmer med tiden. Opbevar krydderiblandingen i en lys- og lufttæt dåse.

Recipe Rating

  • (0 /5)
  • 0 ratings

Related Recipes