Dejlig blommesnaps lavet på blommer, sukker, vanilje, kanel og spiritus. En drik der varmer i efteråret men som også passer fint til julen med den fine eftersmag af kanel.
Blommesnaps et lavet på en neutral snaps eller vodka, så blommesmagen rigtig kommer i fokus.
Trækketiden er 3-4 uger, men allerede efter et døgn har snapsen en flot rød farve – især hvis man bruger mørke blommer af sorten Opal. Denne snaps er forholdsvis sød og krydret, men er man ikke til helt så søde drikke, kan sukkermængden justeres.
Blommesnaps har en forholdsvis lang levetid (hvis ikke den er drukket inden), og efter halvandet år er snapsen virkelig blød og skøn i smagen.
Hej Karin. Tak for opskrift. Den skal helt sikkert prøves på et tidspunkt. Er det muligt kun at lave den på fx blommer og spiritus? Eller bliver det skidt uden de andre ingredienser?
Undskyld mit sene svar. Håber du stadig har tilgang til blommer.
Du kan sagtens lave snapsen på kun blommer og spiritus. Det er kun fordi, jeg er til de sødere drikke, jeg tilsætter sukker, og krydderierne er en smagssag. Alle frugtdrikke kan nøjes med frugt og spiritus. Jeg tror dog, jeg vil tilsætte lidt sukker til rabarber-versionen – med mindre den er i blanding med kraftigere urter og krydderier, som f.eks. enebær til gin.