Stegte ris

Stegte ris er en ret man finder overalt i Thailand. Den er simpel, billig, hurtig at lave og tilberedes oftest med enten kylling, oksekød eller rejer.

Både børn og voksne elsker den, da man selv bestemmer tilsætningen af sukker, salt, eddike og chili. Et must er dog limesaft, der presses ud over retten til sidst.

Retten laves bedst med kolde ris, så kog dem enten i god tid eller lav rigeligt med ris til aftensmaden dagen før. Jasminris er de foretrukne, men andre kan selvfølgelig også bruges.

Stegte ris smages først til ved bordet. Ofte har thaierne en lille karrussel med små glas, der indeholder fishsauce, riseddike, sukker og chilipulver på bordet. På den måde kan man smage retten til individuelt.

Bedømmelse

  • (0 /5)
  • 0 ratings

Related Recipes