Flot og lækker rabarbersnaps lavet på rabarber, sukker og spiritus. En drik der smager af sol og sommer – også til vinter, hvis snapsen holder så længe.
Rabarbersnaps laves på en neutral snaps eller vodka. På den måde kommer rabarbersmagen rigtig kommer i fokus. Smagsgivere som vaniljestang, kanelstang eller frisk ingefær kan tilsættes, hvis man ønsker en mere nuanceret smag, men vær forsigtig med mængden, så den fine rabarbersmag ikke mistes. Brug eventuel en vaniljestang hvor kornene er fjernet.
Trækketiden er 3-4 uger, og jo rødere rabarberne er, jo flottere farve får snapsen. Denne rabarbersnaps er forholdvis sød, men sukkermængden kan justeres, hvis man ikke er til helt så søde drikke.
Rabarbersnaps kan holde op til et år, men farven aftager efterhånden.
Den skønneste snaps. Man kan kun lave for lidt af den, for den er dejlig året rundt.
Kære Trine
Ja, den er lidt vanedannende, og jo ældre, jo bedre – hvis den holder så længe 😀
Jeg har lige fitreret vodkaen fra rabarberne. De har trukket siden sommer og med masser af vanilje stænger i. Nøj, den er god! Den skal jeg helt sikkert lave igen næste sommer
Hej Charlotte
Hvor dejligt at høre. Det er også en af mine favoritter. Elsker smagen af sommer i vinterhalvåret 🙂
De bedste hilsner
Karin
Hej Karin,
Det ser virkelig lækkert ud. Vi har lige fået fat i nogle gode rabarber, som jeg påtænker at lave en snaps ud af, men da det er til julefrokost skal det jo stå i godt et halvt år… Kan det det, og i så fald, hvornår ville det være bedst at tage rabarberne op igen? På forhånd tak for svar 🙂
Mvh. Anders
Hej Anders,
Dejligt at høre, du er blevet fristet af rabarbersnapsen. Den smager virkelig også dejlig 🙂
Snapsen kan sagtens stå et halvt år eller mere. Jeg har snaps, der er 3 år gammel. Kasserer rabarberstykkerne efter en måneds trækketid. Sæt derefter flasken mørkt og vent til jul. Det eneste problem bliver at holde den gemt, så ingen finder den (inklusiv dig selv). Har man først smagt den på terrassen en sommeraften, er det svært at sætte den på hylden igen 🙂
Rigtig god fornøjelse!
De bedste hilsner
Karin