Rabarbereddike er, som hyldeblomsteddike, meget nem at lave. Den består kun af eddike og rabarber og allerede i løbet af en uges tid, får eddiken den smukkeste røde farve. Eddiken kan bruges med det samme men bliver bedre efter et par uger.
Raberbereddike passer rigtigt godt til grønne salater med frugt i, men er også god i dressing til f.eks. en salat af perlebyg eller hvedekerner. Prøv også at bruge den til fisk i stedet for citronsaft, når der er brug for syre.
Lav rabarbereddiken af lys eddike. Her er brugt hvidvinseddike, men cidereddike eller almindelig lagereddike kan også bruges.
Lad rabarberen trække i eddiken i 2-4 uger, inden den sies og sættes mørkt.
Bedøm denne opskrift
0 person(er) har bedømt denne opskrift
Gennemsnit
Ingen kommentarer endnu.