Pastinaksuppe

Cremet pastinaksuppe med creme fraiche, ristede mandler og friskkværnet peber, en rigtig efterårsret der har fuld fokus på pastinakkens fine smag.

Suppen indeholder få ingredienser og er meget nem at gå til. Det tager 30-60 minutter at lave suppen, men det meste af tiden passer suppen sig selv.

Pastinaksuppe kan sagtens laves dagen før brug. Opbevar suppen i køleskab og varm den forsigtigt op dagen efter.

Suppen er her serveret med creme fraiche, men variér den gerne med f.eks. bacontern og purløg eller et stykke dampet hvid fisk og kørvel.

Dyrker man ikke selv pastinak, kan det være lidt svært at se forskel på pastinak og persillerod, da de begge er meget lyse, næsten helt hvide, rødder. Der er dog en tydelig forskel, hvis man ved, hvor man skal kigge. Persillerødder har en top som guleroden, dvs. fint afrundet ind mod toppen. Pastinak derimod buer nedad med toppen og har tendens til at få en lille fordybning langs toppen. Dyrker man pastinak i haven, er min erfaring, at pastinak har tendens til at vokse noget større end persilleroden, men det kan være svært at se størrelsesforskel på de rødder, man køber.

Recipe Rating

  • (5 /5)
  • 2 ratings

Related Recipes