Lavendelsmåkager

Lavendelsmåkager inspireret af en ferie til Italien, hvor jeg fik tærte med abrikos og lavendel. En for mig, på det tidspunkt, ukendt smag, da lavendler ikke bruges meget i det danske køkken. Med en køkkenhave fyldt med lavendler, var det dog oplagt at bruge dem i madlavningen.

Kunsten var at få brugt den meget parfumerede smag, uden den blev overvældende. Resultatet blev disse sprøde småkager, der har mørdejens bløde og smøragtige smag men med en tone af lavendel. Bider man i en blomst er smagen stærkere.

Både tørret og frisk lavendel kan bruges til kagerne. Pluk blomsterne i det stadie, hvor knopperne er store og tykke, men ikke sprunget ud. Vent til den første lille blomst har åbnet sig, og pluk så blomsterne en morgen, inden solen får alle de æteriske olier til at fordampe. Brug blomsterne friske, eller tør dem ved at hænge dem et mørkt sted. De kan også pakkes løst i et viskestykke og hænges tørt. Når de er tørre, kan de små blomster nulres af stilkene og gemmes i glas eller dåse.

Husk at bruge blomster, der ikke er sprøjtede.

Recipe Rating

  • (4 /5)
  • 1 rating

Related Recipes