Kryddereddike på purløgsblomster

Kryddereddike på purløgsblomster har den smukkeste røde farve og en duft af purløg. Den passer rigtigt godt til dressinger og marinader, f.eks. i en olie-eddike baseret kartoffelsalat eller salater lavet på korn, ris eller pasta, hvor du ønsker en fyldigere eddikesmag.

Eddiken er meget nem at lave og består kun af eddike og friske purløgsblomster. Eddiken tager straks farve efter blomsterne, men lad den trække en uges tid eller to, før den filtreres.

Brug en lys eddike. Her er brugt hvidvinseddike, men en almindelig lagereddike kan også bruges.

Lav eddiken i et sylteglas, så der er plads til en stor håndfuld blomster. Efter filtrering kan eddiken hældes på flaske.

Gem eddiken mørkt f.eks. i et skab.

Bedømmelse

  • (0 /5)
  • 0 ratings

Related Recipes