Planlæg året og sæt dine frø i system

Med havesæsonen kun få måneder væk, er det ved at være på tide at få et overblik over gemmerne med frø. At holde godt styr på frøene er ikke en nødvendighed for en god sæson, men det letter planlægningen og sikrer, der ikke er alt for mange impulskøb senere hen.

Ofte har man tendens til at samle gamle frøposer, og det ender tit med en alt for stor mængde af en bestemt type frø. Jeg køber f.eks. rucola og radiser hver sæson men får sjældent brugt hele beholdningen. Derfor hober frøposerne sig op lidt efter lidt.

Start med at sortere frøene efter udløbsdato men kasserer ikke alt. Langt de fleste frø vil kunne spire år efter udløbsdatoen, men spireprocenten varierer meget. Kål, bønner og tomater kan spire flere år efter udløb, hvor imod frø fra salat og pastinakker ikke er værd at bruge tid på bare 1-2 år efter udløb. Sår du salatfrø, der ikke spirer, er skaden ikke så stor, da du opdager det ret hurtigt, og derved kan nå at så mange omgange. Det er mere kritisk med f.eks. pastinak. Spiretiden er længere, og da det er planter, der udvikler sig langsomt, forkorter du sæsonen ved omsåning. Det betyder meget små pastinakker eller, i værste fald, ingen.

I 2015 høstede jeg ikke en eneste pastinak – ret kritisk, da det er en af mine yndlingsgrøntsager. Kombinationen af for sen såning pga. udskiftning af højbede og for gamle frø bevirkede, kun to frø ud af ca. 30 spirede.

Test dine frø

Vil du teste spireevnen på ældre frø, kan du lave en spireprøve på vat. Mæt vat eller vatrondeller med vand, men hæld overskydende vand fra. Læg vattet på en tallerken og tryk ca. 10 frø ned heri, så de er godt fugtet. Sæt tallerknen i en pose, så der udvikles en høj luftfugtighed og stil den lyst og varmt, men ikke i direkte solskin. I løbet af 2-7 dage vil spirene titte frem. Spiretiden afhænger af frøsort og temperatur. Salat spirer ikke over 20° C, hvor imod chili ikke spirer under 25° C. Generelt holder de fleste frø dog af varme. Nogle frø har en enorm lang spiretid f.eks. chili, men de gængse grøntsager til køkkenhaven spirer forholdsvis hurtigt, dvs. inden for en uge.

Er der kun spiret få eller ingen frø i løbet af 7-10 dage, så kasserer posen og køb en ny til den kommende sæson.

Sorter dine frø i familier

En god måde, at få overblik over indkøbte og hjemmedyrkede frø på, er at sortere dem i familier, se topfoto. Familieopdelingen bruges især, når man dyrker grøntsager i sædskifte, men er også praktisk til at give et overblik over, hvor mange grøntsager man får af f.eks. rodfrugter og bælgfrugter.

Sædskiftet sikrer en sund køkkenhave og er med til at minimere skadedyr men kræver en striks opdeling. Sættes kål samme sted i flere år, forøges risikoen for kålbrok. Ligeledes forøges risikoen for gulerodsfluer, hvis gulerødderne står i samme bed år efter år. Kort sagt, grøntsager fra den samme familie skal ikke stå samme sted flere år.

Er du ikke vant til at dyrke grøntsager, kan opdelingen virke lidt ulogisk, men når man først lærer de forskellige familier at kende, går det stærkt, og heldigvis får du en del hjælp fra planterne selv.

Kartoffel i blomst

Korsblomstfamilien, der blandt andet indeholder alle typer af kål, rucola, karse og radiser, genkendes nemt på de små korsformede blomster, der sættes sidst på sæsonen (eller næste sæson). Du har sikkert set rucola gå i blomst med små, fine, gule blomster eller radiser i samme blomsterform, bare hvide.

Natteskyggefamilien indeholder kartofler, tomater, auberginer, chili og peberplanter. Hvis du igen tænker på blomsterformen på f.eks. tomat eller kartoffel, ser du en ensartethed – en krans af kronblade med en spids midte.

Aubergineblomst

Og sådan bliver man ved. Familier til skærmblomster, ærteblomster, løg, græskar m.m. Se alle familierne i indlægget om sædskifte. Her finder du også tips til rækkefølge.

Når frøene er sorteret, så pak dem i store kuverter, poser eller med klemmer. Så er de nemme at gå til, når sæsonen starter.

Husk blomsterfrøene

Når du har styr på grøntsagsfrøene, så husk endelig blomsterfrøene. Blomster tiltrækker nyttedyr f.eks. svirrefluer og bør sættes mellem eller i nærheden af grøntsagerne. Svirrefluer elsker bladlus og er derfor en dejlig ven i køkkenhaven.

Varier dine blomster, så du tiltrækker flest mulige nyttedyr, men husk også at sætte spiselige blomster.

Stedmoderblomster og hornviol giver ikke megen smag. Til gengæld er de utrolig smukke. Blomsterkarse smager til gengæld rigtig dejlig og fås efterhånden i mange varianter og farver. Hjulkrone er smuk i både salater og drinks og smager lidt af agurk. Tagetes fås med smag af appelsin, citron og lakrids, men vær opmærksom på sorten. Der findes en del tagetes, der ikke egner sig til spisning.

Der er en lang række spiselige blomster, så det er bare med at udforske markedet. Husk desuden at alle krydderurteblomster kan spises, så alene af den grund er det værd, at lade nogle krydderurter gå i stok.

Opbevaring

Gem de sorterede frø mørkt og gerne lidt køligt. Jeg gemmer mine frø i en kraftig papæske med låg (købt i IKEA). Æsken holder frøene tørre og tillader dem at ånde. Det sikrer, de hverken mugner eller rådner i tilfælde af, mine hjemmehøstede frø ikke var helt gennemtørrede ved nedpakning, men kuverter kan også bruges.