Panerede vagtelæg med persillemayo

Panerede vagtelæg er en lækker lille snack, perfekt som appetizer eller til et glas champagne. De er sprøde, lune og virkelig skønne med lidt hjemmelavet persillemayonnaise til.

Det kan være fristende at lave en hel bunke, men de små æg mætter mere, end man skulle tro, så beregn tre æg til hver – selv om det føles af alt for lidt, når man har spist de tre.

Æggene skal helst friteres lige før servering, men da både kogning af æg samt mayonnaisen kan laves flere timer før, gæsterne ankommer, er opgaven ikke slem. Panér evt. æggene en halv time før fritering.

Denne opskrift bruger pankorasp, som er en japansk opfundet brødkrumme, der er særlig luftig modsat vores almindelige rasp. Panko bliver altid virkelig sprød og lækker ved fritering. Kan du ikke købe panko, så riv evt. et lys brød i meget små stykker og tør det – på bordet eller i ovn i 30 minutter ved 100 grader.

Bedømmelse

  • (5 /5)
  • 1 rating

Related Recipes