Opbygning af køkkenhave

Jeg vidste allerede inden, vi købte hus, at min kommende køkkenhave skulle have en opbygning af højbede. Som fortalt i Drømmen om en have er jeg opvokset med højbede, og for mig var drømmen at kombinere højbede med en potager. At forene det praktiske med det smukke.

Omdrejningspunktet for min have er derfor højbede i lærketræ. Sådan et projekt skal være velovervejet, og jeg brugte lang tid på at indhente informationer om træsorter, velegnede størrelser på bede og mulige belægninger på stierne. Jeg lavede også adskillige skitser af haven efter at have målt den op. På den kunne jeg nøjagtigt udregne mængden af brædder, stolper og grus.

Jeg var i starten i tvivl om, hvilken adskillelse, der skulle være mellem grusstierne og græsplænen, så kanten ikke hele tiden skulle stikkes. Men efter et besøg på Egeskov Slot på Fyn var der ikke længere nogen tvivl. Adskillelsen skulle være jernkanter.

Så med skitsen i hånden, gik jeg i gang med at bestille materialer.

Materialevalg til højbede

Højbede kan bygges i flere materialer, f.eks. sten, fliser, jern og træ. Jeg var ikke i tvivl om, mine bede skulle bygges i træ. Spørgsmålet var bare hvilken træsort. Efter mange overvejelser faldt valget på lærketræ.

Når der skal vælges træ, er der mange overvejelser at tage hensyn til, f.eks. træets levetid, pris og miljøpåvirkning. Jeg ville under ingen omstændigheder bruge trykimprægneret træ. De danske krav til trykimprægneret tryk er noget strengere end til importeret træ, men læser man Arbejdstilsynets vejledning vedrørende trykimprægneret træ, har man ikke lyst til at bruge nogle af delene. Alt efter hvilken slags imprægneret træ man bruger, er der risiko for at påvirke forplantningsevne, skade fostre på gravide eller risikere en kræftfremkaldelse. Klik her for vejledning.

Nogle vil argumentere for, det er okay at bruge trykimprægneret træ, hvis bedene bare fores med f.eks. plast. Men plast indeholder, så vidt jeg ved, blødgøringsmidler, og så er man lige vidt. Derfor var min holdning fra starten ikke-behandlet træ.

På mange hjemmesider står lærketræ til at holde 10-15 år ved jordkontakt. Desværre har det vist sig ikke at holde stik. For to år siden, altså seks år efter etablering, begyndte de første kasser at løsne sig. Brædderne holder sig i for sig fint, men hjørnestolperne, der også er i lærketræ, har sluppet skruerne. Det har betydet, vi gennem de to sidste år har lavet reparationer og i et enkelt tilfælde har måtte skifte en hel hjørnestolpe. Planen er derfor nu, at nye højbede skal bygges.

De nye højbede bliver bygget i robinie, egetræ eller azobe. Jeg er dog endnu ikke begyndt at indhente tilbud, så indtil da klarer bedene sig med lidt flere små-reparationer.

Fremgangsmåde

Som jeg har beskrevet i Drømmen om en have, startede jeg med en lille traditionel have det første år. Den efterfølgende vinter blev alle træer fældet, og jorden blev fræset. Min mand havde brugt hele vinteren på at bygge de fine højbede i lærketræ, så da vinteren var overstået, gik jeg i gang med at sætte dem.

Jeg startede med at sætte midtergangen, der er en forlængelse af vores hoveddør, af med pinde og murersnor. Derefter blev kasserne sat én efter én. Jorden er ganske fin muldjord og er blevet genbrugt i alle bedene. Jeg blandede dog sand i, for den ikke skulle være al for tung. Jeg valgte desuden at solde al jorden for sten, små murbrokker og ukrudt. Et kæmpe stykke arbejde men belønningen har været næsten altid lige rodfrugter og næsten ukrudtsfri bede de første par år. Nu er ukrudtet kommet flyvende med vinden, men det var rart at få sorteret alle brændnælde- og skvalderkålsrødder fra.

Da de første to kasser var sat, gik det forholdsvis hurtigt med midtergangen. For ikke at skulle holde det jordstykke, hvor de resterende bede skulle stå, rent for ukrudt hele tiden, valgte vi at så græs. Processen med at sætte bedene tog flere måneder, da jeg valgte at færdiggøre et bed ad gangen. På den måde kunne jeg tilså de første bede og få et udbytte, mens de sidste bede blev sat.

Faktisk var det ret nemt at sætte de sidste bede i græsplænen. Vi placerede kasserne, hvor de skulle stå, men på hovedet. Efter en let fixering med små stykker metalspyd, så kasserne ikke rykkede sig, kunne vi stikke langs kassen med en kantskærer. Efter at have skåret græsset hele vejen rundt om kassen, skar vi græsfirkanten i 3-4 lange baner, og løsnede en bane ad gangen med spade eller kantskærer og rullede banerne sammen. Vi endte dermed med hjemmelavet rullegræs, vi placerede andre steder i haven, hvor der manglede græs. Med lidt grundig vanding fungerede det lige så godt som købe-rullegræs.

Seks huller blev gravet med pælespaden. Kassen blev sat, hullerne fyldt godt op med jord, og endelig blev højbedet fyldt op med soldet jord. Efter at have sat alle højbede, blev græsset mellem kasserne (stierne) fjernet på samme måde. Vi fyldte derefter stierne op med slotsgrus – lige så hurtigt som vi kunne fjerne græsset. Hvor utroligt det end lyder, blev der kørt 20 tons slotgrus på stierne, alt kørt fra vejkant til stier med trillebør. Det var en sommer, hvor man fik rigeligt med motion.

Jernkanterne blev sat, lige inden gruset blev kørt på. Vi stak simpelthen græskanten, hvor jernkanten skulle ligge. Gravede lidt væk, hvor gruset skulle være, og bankede så jernkanten ned i jorden. Kun de steder hvor jernkanterne skulle svejses sammen, gravede vi jord væk, så svejsningen kunne foregå, efter jernkanterne var placeret.

Fordele og ulemper ved højbede

Der er mange fordele og kun få ulemper ved højbede, men inden man springer ud og handler stort ind, er det en god idé at vurdere ens behov. Jeg har derfor lavet en liste over fordele og ulemper, der kan sætte tankerne i gang.

Fordele:

  • Man skal kun vedligeholde den jord, der fungerer som bede. Med en normalt køkkenhave er al jorden gennemgravet eller fræset, men man bruger en vis del til at gå på. Lidt spild af enten god jord eller spild af tid på at luge mere end nødvendigt.
  • Bedene kommer lidt op i højden. Jeg har to forskellige højder. De høje bede indeholde primært krydderurter og jordbær. Det er dejligt ikke at skulle bukke sig helt ned hver gang, der skal plukkes lidt friske urter til maden.
  • Fordi bedene er indrammet og ikke bredere, end man kan nå ind til midten fra begge sider, går man aldrig i bedene. Det betyder, jeg aldrig graver have. Jeg løsner jorden et spadestik hvert forår, så jorden er løs og fin til den kommende såning, men jeg vender ikke jorden med gentagne løft.
  • Planterne kan stå ret tæt, og man får et større udbytte pr. m2. Når planterne kan sende rødderne godt ned i den løse jord, behøver de ikke så meget plads i bredden.
  • Det er overkommeligt at luge. Man tager simpelthen et bed ad gangen. For mig er det meget mere overskueligt end at skulle luge et stort stykke.

Ulemper:

  • Køkkenhaven tager mere plads i haven. Den fylder simpelhen mere pga. træ, stolper og stier. I mit tilfælde var det ikke en ulempe, da jeg havde rigeligt med plads, men har man kun en lille have, kan det være et problem med mange bede.
  • Haven er dyr at anlægge, alt efter materialevalg.

Størrelse på højbede

Højbede kan laves i lige den størrelse, man har lyst eller plads til. Det kan dog være en god idé ikke at lave dem bredere, end man kan nå midten af bedet fra begge sider. Det gør det noget nemmere, når der skal sås, luges, høstes osv.

Mine højbede er i to størrelser. De høje har en bredde på 100 cm og en længde på 200 cm. Kasserne er desuden 3 brædder høje, ca. 45 cm i alt.

De lave bede er 125 cm i bredden og 250 cm i længden. De består kun af 1 bræt.

Fælles for begge typer bede er, at de har 6 stolper – 4 hjørnestolper og 2 i midten til at afstive. Alle stolper er gravet mere end 90 cm ned i jorden.

De nyeste indlæg fra haven

Spiser høns dræbersnegle?

Søger man gode råd på nettet til at komme af med dræbersnegle, mangler der ikke...

Læs mere

Genbrug selvspirende frø

Når foråret kommer, står mange af os klar med kriller i fingrene og store mængder af...

Læs mere

Beskæring af brombær

Alle, der har brombær i haven, er bekendte med det vildnis en enkelt brombærbusk kan...

Læs mere

Lav dine egne planteringe

Planteringe af metal eller plast kan købes mange steder og er uundværlige i drivhuset til...

Læs mere